Billeder fra August 2022

Uge 32 (8-12.8.2022)

Mandag - Velkommen tilbage efter ferie til de fleste af os! Jeg håber i har haft nogle skønne ferier, det er dejligt at se jer igen.

I dag har vi leget inde og hygget os med legetøj, fangeleg og hoppelege SAMT prøvet at genopfriske regler, rutiner, hvordan vi opfører os overfor hinanden, at dele og være gode kammerater! Så er vi i gang😉

Dagens ord - fange, fange (vi har leget fangeleg rundt om køkkenøen)

Tirsdag - Vi har været en tur på legepladsen bag skolen sammen med Tina - da skolebørnene fik frikvarter trak vi ind i skoven hvor vi hoppede ned fra træstubbe, legede med pinde, ledte efter himlen mellem alle træernes blade og fejede skovbunden med grene...😉Skøn tur og bestemt ikke sidste gang vi besøger legepladsen, vi skal bare have tjek på ringetiderne😀

Dagens ord - pinde (små, store, tykke, lange, skæve...)

Onsdag - Vi har holdt legestue i vores have, har hygget med nybagte boller og haft vores super sociale kanin Svend i udebur og de børn der havde lyst kom ned at sidde sammen med ham.

Dagens ord (selvfølgelig) - Svend!

Torsdag - Vi har haft en virkelig travl og god dag! Formiddagen startede med at en kæmpe stor havmåge stjal 5 af vores hønseæg fra en spand på havebordet og svinede havebord, stole og terrasse til med smadrede æg😠Alle børnene blev udstyret med børster og da jeg havde fjernet det værste vandede og fejede vi resten af æggene væk fra møbler og bord😉Vi tog spande med og gik lidt op ad vejen, fik lov at plukke de sidste rester af ribs i en have samt samle skvalderkål til dyrene - tilbage i haven blev kaninerne fodret! Efter frokost startede vi vores lille mariehøne-sprinkler og børnene løb ind og ud af vandstrålerne kun iført bleer... Det var dejligt og svalt lige op til putning i barnevognene, skønt😎 Dagens ord - Ribs (de er sure!)

Fredag - Vi har været på tur til Kildebrønde frugtplantage hvor vi fik plukket en masse skønne hindbær😎

Børnene var virkelig gode til kun at plukke de meget røde bær, der hurtigt slap busken og de fik også smagt på bærrene medens vi plukkede - mest Flora der næsten lignede en der havde badet i hindbær. Skøn tur i hindbær "junglen"! Da vi kom hjem fik vi frokost og startede så vores sprinkler-mariehøne, så vi kunne blive kølet lidt ned inden lur😉

Dagens ord - (hindbær) jungle

Ha' en fantastisk weekend😀


Uge 33 (15-19.8.2022)

Mandag - Vi siger velkommen tilbage fra ferie til Naya og så får vi besøg af Luma🙂Luma har været så god til at lege, gynge og rutsje sammen med os i haven. Tak for besøg - vi ses igen om en uge. Dagens ord - Brombær (vi har spist brombær fra den vilde brombærbusk i haven)

Tirsdag - Vi har trænet koncentration, koordination og opmærksomhed i dag, ved hjælp af puslespil og billedlotteri (udendørs)! Dejlig aktivitet som dog kræver noget øvelse for flere af børnene😲 Dagens ord - billedlotteri

Onsdag - Vi har været en tur ved havnen, vi har soppet og kigget på sten, muslingeskaller og sneglehuse - og selvfølgelig kastet en masse sten i vandet😉 Dagens ord - Plump, plask (da vi kastede sten i vandet)

Torsdag - Vi har leget vandlege i haven, vasket køretøjer med klude, fisket efter (legetøjs)fisk i vores zink badekar, haft sprinkler-mariehønen i gang igen og fyldt vandkander, spande, zinkbadekar med vand fra vandslangen... OG så kom jeg lige til at pjaske med vandslangen på alle børnene, sikke en ballade med hujen og grin😎

Dagens ord - fiskestang

Fredag - Vi har været i haven i lunt og overskyet vejr😎Jeg fik hjælp af Villads til at skifte hjul på en tvillingebarnevogn og da jeg gik gang med at vaske den af, så skulle børnene selvfølgelig også vaske - biler, cykler og stole fik en ordentlig omgang med klude og masser af vand😀

Ha' en skøn weekend - jeg håber i alle kommer til at nyde godt af den lidt mere afdæmpede temperatur, måske kan vi alle få sovet lidt bedre i wekenden🤩


Uge 34 (22-26.8.2022)

Mandag - Vi har leget inde til morgen med masser af biler. Børnene har været med til at bage boller og selv formet nogle til at tage med hjem i dag.

Senere gik vi i haven, fodrede høns og kaniner samt plukkede brombær.

I dag har vi også modtaget vores sommerfuglelarver med postenDe blev studeret grundigt og står nu på spisebordet i deres plast-hus med mad i bunden! Så kan vi rigtig følge med i hvad der sker med de små behårede larver hen over de næste 2-4 uger... Det bliver så spændende at se hvor mange der faktisk når at blive til sommerfugle😀

Da vi havde været i haven med bare tæer måtte vi lige vaske fødder inden vi skulle ind til tørre bleer😉Dagens ord (selvfølgelig) -sommerfuglelarver (langt ord og lidt svært😲)

Tirsdag - Til morgen har vi sagt godmorgen til vores larver, alle 6 er stadig i liveVi har leget inde med biler, derefter gik vi i haven - lavede troldesnot af kartoffelmel og vand! Det var virkelig sjovt😀Da det var rørt sammen (hvid farve) kom vi blå frugtfarve i børnenes baljer, så blev troldesnottet marmoreret i hvid og blå... Da det meste var blevet ensfarvet blåt, så tilsatte vi rød frugtfarve og langsomt blev vores "snot" lilla i forskellige nuancer😲Vi eksperimenterede med at tage det op af baljerne (helt hårdt når vi presser på det) og langsomt lade det glide og dryppe ned i baljerene igen - og hen over hænder/arme, lade vores redskaber drukne i snot og senere finde det igen og gøre det fri for snot, lave aftryk af vores fingre i det og se aftrykket "smelte" når vi trak fingeren op! Børnene var virkelig fordybet i den sansning og oplevelse i meget lang tid og de havde faktisk ikke rigtig lyst til at stoppe da det blev tid til frokost😮 Fantastisk aktivitet😀

Dagens ord blev i dag - TROLDESNOT

Onsdag - Luma har været på besøg i haven med både mor og far😀Vi har leget i sandkasse, gynget og rutsjet til den store guldmedalje😀... Vi glæder os til den 1.9, hvor Luma starter op😉

Torsdag - Vi har igen sagt godmorgen til sommerfuglelarverne, de er blevet mere aktive og noget større end i mandags😮Vi har været i haven og rutsjet meget og så gik vi en lille bitte tur og samlede nedfaldsæbler på "Farmen".

Dagens ord - dårlig (om de dårlige æbler vi ikke skulle have med i vores spande)

Fredag - Vi har leget stille og roligt inde til morgen og ude i formiddag. Vi har kigget meget på vores sommerfuglelarver, mange af dem har bevæget sig op i låget😮mon de skal til at transformere sig til pupper😲

Dagens ord (igen) sommerfuglelarver!

Ha' en skøn weekend - vi ses igen mandag til endnu en fantastisk uge😎


Uge 35 (29.8-2.9.2022)

Mandag - Vi skal male med vandfarver og måske også lave troldesnot...

Tirsdag - Vi har været med bus på biblioteket i Kr. Hyllinge. Skøn tur hvor vi fik leget rigitig meget i børneafdelingen og låne bøger😀

Onsdag - Vi holder afslutning for Lykke om eftermiddagen for alle forældre, børn og søskende... Tusind tak for det flotte fremmøde og tak fordi i var med til at gøre eftermiddagen helt særlig for Lykke - vi kommer til at savne dig Lykke, god fornøjelse i skovbørnehaven😘

SÅ er det sandelig september🤨