Billeder fra Januar 2023

2023.01.31-15
2023.01.31-14
2023.01.31-13
2023.01.31-12
2023.01.31-11
2023.01.31-10
2023.01.31-09
2023.01.31-08
2023.01.31-07
2023.01.27-09
2023.01.31-01
2023.01.31-02
2023.01.31-03
2023.01.31-04
2023.01.31-06
2023.01.27-05
2023.01.27-01
2023.01.26-06
2023.01.26-05
2023.01.26-04
2023.01.26-03.1
2023.01.26-01
2023.01.25-38
2023.01.25-36
2023.01.25-35
2023.01.25-31
2023.01.25-29
2023.01.25-28
2023.01.25-27
2023.01.25-26
2023.01.25-24
2023.01.25-23
2023.01.25-21
2023.01.25-17
2023.01.25-14
2023.01.25-12
2023.01.25-09
2023.01.25-08
2023.01.25-05
2023.01.25-01
2023.01.24-12
2023.01.24-11
2023.01.24-10
2023.01.24-08
2023.01.24-07
2023.01.24-04
2023.01.24-02
2023.01.23-01
2023.01.20-03
2023.01.20-01
2023.01.19-11
2023.01.19-10
2023.01.19-08
2023.01.19-07
2023.01.19-05
2023.01.19-01
2023.01.19-02
2023.01.16-06
2023.01.16-05
2023.01.16-03
2023.01.16-02
2023.01.13-17
2023.01.13-16
2023.01.13-15
2023.01.13-11
2023.01.13-10
2023.01.13-09
2023.01.13-08
2023.01.13-07
2023.01.13-05
2023.01.13-03
2023.01.13-02
2023.01.12-12
2023.01.12-10
2023.01.12-09
2023.01.12-05
2023.01.12-07
2023.01.12-04
2023.01.12-01
2023.01.11-01
2023.01.10-18
2023.01.10-10
2023.01.10-02
2023.01.10-04
2023.01.10-15
2023.01.12-03
2023.01.10-01
2023.01.03-08
2023.01.03-10
2023.01.03-03

Uge 1 (2-6.1.2023)

Velkommen tilbage efter juleferie - jeg håber i alle er kommet sikkert ind i 2023 og har haft en skøn juleferie ;0D

Mandag - Velkommen tilbage, vi skal lige ind i rytmen igen og have sagt pænt goddag til hinanden i dag.

I dag har vi et barn syg og et barn der er en syvsover og tager en hjemmedag til ;0)

Efter formiddagsmad gik vi en lille tur i skønt mildt, men fugtigt vejr. Vi mødte 4 ænder i mosen ved Kærvej/Hellesvej og havde brød med til dem - de var bare ikke særlig sultne :0(

Dagens ord blev - ænder!

Tirsdag - I dag har vi leget inde, virkelig meget med togbane. Vi tømte begge kasser med tog og skinner og lavede en mega flot bane hvor alle skinner hang sammen og med masser af skiftespor. Det blev en virkelig god øvelse i samarbejde, fin/grov motorik, kombinatorik og sociale kompetencer - fantastisk formiddag, som vi sluttede af med også at gynge på den store sansegynge. Naya og Villads fik lige brug for lidt empati, da vi skulle have Flora til at gynge en lille smule. Flora er bestemt ikke glad for at gynge, men da jeg havde fortalt de to store børn, at de gerne måtte gynge Flora lige så stille - så gjorde de det meget, meget stille... Så flot forstået og håndteret ;0)

Dagens ord - togbane/skinne(r)

Onsdag - Vi skal i legestue på Grønhøjgaard SFO. Vi har leget med bolde, danset, sunget og leget så dejligt i fri leg. Det gav børnene mulighed for selv at finde på - spejle sig i hinanden og søge kontakt til nye børn... Det er altså noget fri leg kan!

Dagens ord - nynne (at synge uden ord, det gjorde Flora da vi sad og skulle spise frokost. Flora sagde hun sang, men Naya mente at det gjorde Flora bestemt ikke! Sådan fik vi lige introduceret et nyt ord - nemlig at nynne :0)  )  

Torsdag - Leget inde med biler, læst bøger spillet med bolde. Til frokost talte vi meget om at sove (i barnevogne) og jeg  fortalte at jeg også gerne ville have en barnevogn (voksenvogn) for det kunne være så hyggeligt at sove sammen alle sammen ude i barnevogne ved siden af hinanden! Det syntes børnene var vildt sjovt og de blev ved at sige KÆMPESTOR BARNEVOGN ;0D som så altså blev dagens ord!

Fredag - Vi har leget inde og bla. gynget på sansegyngen. Naya blev dårlig med maven i dag, så vi måtte lige vaske og desinficere gynge m.m.

Dagens ord - Naya ondt i maven :0(

Må i alle få en skøn weekend, vi ses mandag til en tidlig dag med leg i hallen fra kl 8!


Uge 2 (9-13.1.2023)

Mandag - Vi skal i hallen og tumle fra kl 8.00! Vi har givet den max. gas på knallerter og motorikbane og bla. slået mange kolbøtter, kravlet over/under og balanceret...

Dagens ord - kolbøtte

Tirsdag - I dag har vi været på den gl. Rollingens legeplads, måske for sidste gang idet den er sat til salg! Ungerne har hygget sig i sandkassen med masser af sand og vand og rutsjet på den brede rutsjebane. Da vi kom hjem, og havde spist vores græskarsuppe med sprød bacon og blød fløde, spillede vi med balloner - Naya og Villads var ret gode til at gribe deres egne balloner!

Dagens ord - balloner

Onsdag - Vi har været på besøg i Børnehuset, hvor Naya og Villads skal starte den 1.3.23.

På vejen derop blæste det virkelig meget lige ind i vores ansigter - det var ikke så sjovt! Så prøvede vi at puste til blæsten, for at få den til at stoppe, men den blev bare vred og blæste endnu mere :0( Trods storm lykkedes det os at komme frem - Flora gik "hjemmevant" ind og gik i gang med at lege, Villads og Naya blev hurtigt inviteret til leg i "et hemmeligt rum" af en større pige og hyggede sig gevaldigt, Luma blev ved mig et stykke tid for så at søge ud at lege ;0) Villads nåede lige at prøve børnehusets små toiletter inden vi igen gik hjem til vores ventende frokost! En virkelig god oplevelse i dag...

Dagens ord - Blæsten er vred!

Torsdag - Vi tager i Legeland i Holbæk med kollegerne Rikke og Tina. Jeg var lidt forbeholden på forhånd, men hold da op hvor børnene hyggede sig og virkelig fik leget igennem. Genialt legested for børnene :0D

Dagens ord - Legeland

Fredag - Vi har lavet motorikbane i stuen og bagefter lavet sansebane hvor de små bare tæer har gået på bløde bademåtter, stride "græs"måtter, puder med forskellige overflader, trædesten m.m. Til sidst tog vi vores tumlemadras frem og fik slået kolbøtter ;0)

Dagens ord - Kilder i munden (Luma da vi spiste boller i karry med tern af banan/agurk samt kokosmel og rosiner)

Ha' en fantastisk weekend, vi ses igen mandag :0D


Uge 3 (17-21.1.2023)

Mandag - Vi har været tidligt afsted og i hallen for at krudte af på motorikbane sammen med Maybritts, Rikkes og Tinas børn. Dejligt samvær og sjov udfoldelse :0D

Dagens ord - hoppe (på de store skum-madrasser)

Tirsdag - Vi har leget inde i dag. Først vildt med løb og højt lydniveau og derpå søgte børnene selv vores stjernelampe! Vi mørklagde legeværelset og børnene satte lampen op på nogle legekufferter så den kom tættest muligt på loftet, så kan vi bedst se de flotte farvede stjerner - vi spillede afslappende musik samtidig og lå så og kiggede på og talte om de forskellige farver og mønstre. Efterfølgende læste vi i små bøger om følelser (vrede, frygt, kærlighed og glæde) hvor de små følelser i form af små fine monstre var en  gennemgående figur i de små fortællinger.

Da vi omtrent var på vej til at gøre klar til frokost, så kom vores tilsynsførende pædagog Gitte på uanmeldt besøg og vi fik så derfor også  leget virkelig meget med Duplo klodser!

Dagens ord - monstre (fra de små fortællinger og fra Naya og Villads' fantasi)

Onsdag - Vi besøger Børnehuset igen / Aflyst pga manglende personale i Børnehuset! Vi tog i legestue og fik leget med vennerne ;0)

Dagens ord - syge (i børnehaven)

Torsdag - Vi tager på bustur til legepladsen ved Hvalsø kulturhus! Dejlig tur i koldt blæsende vejr men altid skønt med bustur... Vi var afsted sammen med Rikke og hendes børn og havde kun en klapvogn med! Vi fik leget dejligt på legepladsen, men det er altså hyggeligere om sommeren så vi pakkede sammen en time før planlagt OG det var godt, for vi ventede på bussen i snestorm :0/ Dejlig tur men også virkelig dejligt at komme hjem i varmen igen!!!

Dagens ord - sne!

Fredag - Vi bliver på matriklen! Vi har været i haven, fodret høns og kaniner samt rutsjet og gynget i det dejlige klare vejr...

Dagens ord - gulerod (vi fodrede kaninerne)


Uge 4 (23-27.1.2023)

Mandag - Vi har været i hallen og krudtet af fra morgenstunden ;0)

Dagens ord - kolbøtte (på de tykke madrasser)

Tirsdag - Vi har været på besøg hos køerne sammen med Rikke og hendes børn. Dejlig tur i tørvejr, men både Flora og Naya var bange for de store køer :0( På vej tilbage gik vi lige hurtigt på legepladsen i Bigården...

Dagens ord - Bange (for køerne)

Onsdag - Vi har været i Legeland i Holbæk sammen med Rikke... Sjovt at se hvordan børnene i dag udforskede mulighederne mere denne gang, nu hvor vi er på besøg for anden gang! Dejlig leg og godt selskab ;0)

Dagens ord - Legeland

Torsdag - Vi har leget hjemme og inde i dag, Alle børnene er trætte efter onsdagens udfordringer! Vi har lagt mange puslespil, leget med "køkken" og gynget på sansegyngen.

Dagens ord - mukimami bønner (fik vi til frokost)

Fredag - Vi har leget skønt indendørs i dag. Jeg fandt en kasse med meget gammelt legetøj (yo-yo'er, gummikranier med biller, fløjter i mange afskygninger) som var så anderledes at det blev en leg i sig selv at se hvad de forskellige ting kunne bruges til!!! Vi har blæst små bitte sæbebobler inde på legeværelser og læst bogen om "lille tapre Allan" (som faktisk er en rigtig lille bangebuks i starten af historien) rigtig mange gange :0D Super hyggelig hygge-fredag!

Nu må i alle have en skøn weekend... 


Uge 5 (30.1-3.2.2023)

Mandag - Vi har været i hallen og udfordret vores motorik i sædvanligt højt tempo :0)

Dagens ord - musik (Tina havde højtaler med og vi hørte børnemusik).

Tirsdag - Vi troede vi skulle i legeland, men så var der LUKKET :0(  Børnene tog det nu pænt - og da vi var hjemme igen fik vi stedet lavet nogle virkelig flotte pindsvin i ler, med pigge af skallerne fra bog (fra bøgetræet) samt næse og øjne af bitte små kogler fra et elletræ - det var hyggeligt og børnene gik virkelig til opgaven med ildhu...

Dagens ord blev - Øv, bøv bussemand, sure tær i saftevand (som vi sang hele vejen hjem i bilen fra et lukket legeland!)

Så blev det sandelig februar måned ... og dermed starten på en ny side!!!