Uge 49 (2-6.12.2024)
Mandag - Den første rigtige dag i julemåneden :0D
Vi skal da have risengrød... og synge sange om nisser. Vi er fortsat med vores julehemmeligheder ;0) Dagens ord blev - bolledej, da alle børnene til morgen fik lov at forme boller af dejen og gøre ruggryns-bollerne lidt mere juleagtige ved at drysse dem med kanelsukker inden bagning. De duftede skønt af jul... og var lidt af en sanse-oplevelse (både dejen og duften)!
Tirsdag - Vi har fortsat vores julehemmeligheder og været et smut i haven hvor solen for en gangs skyld var fremme, dejligt ;0) Dagens ord blev også - solen skinner
Onsdag - Vi har været til julegudstjeneste i Rye Kirke. Vi blev hentet at en kæmpestor hvid turistbus - Oscar, som ellers ikke er bange for noget som helst, brød helt sammen og ville ikke med... vi gik ombord som de sidste, da han lige var kommet sig over størrelsen af bussen ;0) Tusind tak til kirken for at huske på os her i december og for et igen rigtig fint arrangement med en børnenær fortælling om bamse-jesus. Vi fik små refleks-engle som gaver OG pebernødder, også tak for det :0D
Dagens ord - stor hvid bus!
Torsdag - Vi har været i haven, fodret de frække høns, gynget, blæst sæbebobler og meget mere... Vi har også prøvet at trække perler på elastiksnor, det er stadig svært for flere af børnene! Dagens ord - hønsemad
Fredag - Jeg er lidt ramt af noget småfeber, som flere af børnene har haft tidligere, tak til i der kunne holde jeres barn hjemme og give mig en mere rolig dag! Vi har leget inde i dag, malet og gynget i vores indendørs redegynge...
Rigtig dejlig weekend til alle ;0)
Uge 50 (9-13.12.2024)
Mandag - Tilsyn til formiddag, vi gik tidligt i haven for at nå ud inden tilsyn - Men vi blev faktisk ude helt indtil frokost, dejligt med noget frisk luft ;0) Vi fik fejet lidt ved kaninerne, det grisser altid lidt når vi åbner lågerne for at fodre og kæle, og da kaninen Svend gjorde opmærksom på at han manglede vand fik vi lige fyldt alle kaninernes drikkeflasker op - tak for hjælpen til alle børnene ;0) Dagens ord - clementiner (alle børn fik til formiddag selv lov til at skrælle deres clementin - der var forskellige måder at gribe det an på!)
Tirsdag - Jeg har haft 5 trætte børn i dag!!! December er en mørk og hård måned med mange aktiviteter... Vi fik overtøj på og gik en tur på legepladsen ved Bigården. Det var en dejlig måde lige at komme ud og få rørt os på - på vejen hjem ad stien var der fine strikkede hjerter til salg... frem med mobilpay og så kom et (jule)hjerte med hjem til hvert barn i en selvvalgt farve ;0) Dagens ord - hjerte
Onsdag - Legestue i hallen med de øvrige private passere i gruppen. Tak for masser af leg, knallertkørsel, boldspil, kolbøtteslåning og klatren i ribber... Dagens ord - fugl (vi talte om hvilke fugle vi så på vejen til hallen, små fugle som måske var fuglekonger for de var virkelig små samt råger og duer)
Torsdag - I dag gik vi i haven efter formiddagsmad og fik klippet lidt gran fra vores store træ. Børnene kørte hinanden rundt i dukkeklapvognene og vi spillede fodbold... Til frokost fik vi meget sjov ud af at prøve at udtale Smør, da flere af børnene har det svært med begyndelsesbogstaver ;0)
Dagens ord - appelsin, som vi spiste til formiddag (i modsætning til clementin)
Fredag - I dag har vi lavet dekorationer med hvide kronelys i! Alle børn fik lov til selv at dekorere deres klat ler, hvilket vi voksne nok også vil synes de bærer præg af - men husk lige at børnene havde en fest med aktiviteten og det er jo sådan set det væsentlige ;0D Dagens ord blev jo så - ler.
Ha' en skøn weekend, vi ses mandag til en lille uge ;0)
Uge 51 (16-18.12.2025)
Mandag - I dag var vi inviteret på besøg hos Milos farmor, der er helt vild med nisser! Vi har kigget på nisser i alverdens afskygninger, en kæmpestor dansende og syngende bamsenisse samt et kæmpe nisselandskab! Milo og Victoria hyggede sig også i et badekar fyldt med bordtennisbolde - det var virkelig sjovt ;0) Dagens ord - (bordtennis)bolde
Tirsdag - Til formiddag har vi lagt rigtig mange puslespil, så gik vi i haven hvor vi fodrede de frække høns, gyngede og spillede fodbold. Dagens ord - skyer (til frokost sad vi på terrassen, kiggede op på himlen og så skyerne fare afsted hen over solen, det var meget smukt!)
Onsdag - I dag holder vi julehygge til eftermiddag samt afslutning for Eik, der starter i skovbørnehaven efter nytår. Tak for jeres flotte opbakning til vores afslutning, hvor Eik blev rigtig glad for sin "hest", sin rygsæk og mappen med billeder/historier og vi fik hygget en times tid - god vind i skovbørnehaven til Eik og tak for 4½ måned fuld af fart...
Så blev det JULEFERIE og vi ses igen den 2.1.2025 :0D
Jeg håber i alle får en fantastisk og dejlig jul <3