Uge 40 (1-4.10.2024)
Tirsdag - I dag har vi været ude at gå på stien parallelt med Anders Rasmussensvej - undervejs har vi undersøgt hvad der var på de træer og buske vi kom forbi (hasselbusk, snebærbusk, valnøddetræ og kastanjetræer). På Buen fandt vi virkelig mange kastanjer, også nogle med skal og pigge på og nogle af børnene prøvede selv at åbne dem... Dagens ord - kastanjer
Onsdaag - Vi har legestue i vores have :0D Tak for hyggeligt selskab, hvor var i alle sammen gode til at fodre kaninerne med gulerødder ;0) Dagens ord - kanin/Svend
Torsdag - Vi har været på udflugt i lokalområdet og hilst på en masse forskellige dyr - får med sorte ansigter og krøllede horn, løbeænder, kaniner, høns med fjollede fjer og to store flerfarvede grissebasser :0D Skøn tur sammen med Tina og hendes børn! Dagens ord - grissebasser
Fredag - Vi har været i haven i det skønne vejr - leget i sandkassen, kørt på knallerter, talt med kaninerne og gynget. Dagens ord - (jeg) gynger Ha' nu en fantastisk weekend, vi ses til endnu en dejlig uge på mandag ;0)
Uge 41 (7-11.10.2024)
Mandag - I dag har vi været i haven, rutsjet, gynget samt samlet en masse valnødder fra naboens valnøddetræ. Vi smagte på dem, ikke alle syntes lige godt om dem... Vi nåede lige akkurat at spise vores frokost på terrassen inden det blev regnvejr! Dagens ord - valnødder
Tirsdag - I dag har vi leget inde med legekøkken/mad og duploklodser. Vi har også trænet mundmotorik foran vores store spejl på legeværelset. Op ad formiddagen gik vi en lille tur og fik samlet mange æbler i en have (vi har fået lov ;0) ) Alle børnene har fået deres pose med æbler med hjem - de er ikke sorterede! Dagens ord - æbler
Onsdag - Legestue der holdes hos Tina, Terese medbragte lækre boller, tak for det ;0) Dagens ord blev blade, da Oscar og Eik plukkede mange blade på vej til og fra legestue.
Torsdag - Vi har været en tur i skoven i pjask øs regnvejr!!! Vi har leget gemme mellem træerne, leget heste med lange pinde og hoppet fra træstubbe. Det var rigtig dejligt at komme hjem og få de våde dragter af og at få lækker varm risengrød med pæremos og kanel :0D Dagens ord - vandpyt (der var rigtig mange på vejen ud og hjem)
Fredag - I dag havde jeg forestillet mig at vi skulle i haven i tørvejr og solskin, MEN børnene havde en anden holdning, så i stedet blev det til bygning af en kæmpe togbane og konstruering af motorik/sansebane som vi alle fik prøvet med bare tæer... Det blev en dejlig formiddag trods det faktum at mine planer ikke holdt stik :0D Dagens ord - togskinne/togbane
Ha' en dejlig weekend og en fantastisk efterårsferie :0D
Vi ses friske og veloplagte mandag den 21.10...
Uge 42 holder vi EFTERÅRSFERIE ;0)
Uge 43 (21-25.10.2024)
Mandag - Velkommen tilbage efter ferie!
I dag har vi leget inde, for lige at "lande" efter ferien, selvom vejret har været så smukt... Vi fik endelig lavet Liljes "til-og-fra-net" færdigt i dag :0D OG så har vi spillet med balonner, stablet klodser, kørt biler m.m. Dagens ord blev "Sov godt" da alle børnene var så dygtige til at ønske hinanden en dejlig lur til middag <3
Tirsdag - I dag gik vi på Grønhøjgaard i småregn. Børnene fik hurtigt øje på egetræstønden med vand i og fik gang i en dejlig leg, MEN vandet lugtede temmelig fælt og så fik den leg en ende... Heldigvis er der meget andet at undersøge og vi fik gyst lidt ved at børnene gemte sig og jeg dukkede op med et BØH! (som dermed blev dagens ord) Godt hjemme igen tittede solen frem og der var hyggelig leg indtil jeg lige fik gjort frokosten klar - kartoffel/porresuppe med suppehorn og rugbrødsknas... Da børnene lige havde smagt på mit mærkelige påfund blev der spist rigtig godt ;0)
Onsdag - Legestue hos Rikke i smukt men ret køligt vejr. Alle har leget dejligt og vi har haft ret få konflikter :0D Dagens ord - Cosmo, som er Rikkes hund. Da vi var hjemme igen gik vi i haven og spiste også vores frokost på terrassen!
Torsdag - I dag gik vi med klapvognen til legepladsen ved Bigården. Vi gik ad den lille hundelufter-sti, så børnene kunne løbe selv og vi øvede at vente på hinanden. På det grønne område var der faldet mange bog ned fra bøgetræet, vi samlede en del af dem op og så skal vi bruge dem til noget hyggeligt kreativt, måske i næste uge. På legepladsen mødte vi Tina og hendes børn - legepladsen blev flittigt brugt og særligt var rutsjebanen populær i dag, her øvede vi også at vente på tur og at vente på at ét barn rutsjede ned før et andet kom efter. Dagens ord - vente (på tur...)
Fredag - I dag har vi leget indendørs, bla. med balloner, bolde, kugler, legemad samt at leget heste og redet rundt i stuen/køkken. Vi har også brugt meget tid på at synge, herunder "fem små aber sad i et træ" samt "tommelfinger" (som blev til "pegefinger" fordi børnene blev ved at bruge den finger i stedet for de øvrige fingre - så vi tog kun pegefinger og "alle fingre" ;0D ) og selvfølgelig den om sommerfuglen, hvor børnene på skift bestemmer hvem der skal have hånddukken og dermed være den der er "sommerfugl". Dagens ord blev - ballon, da vi blev ved med at vende tilbage til dem og børnene prøvede at ramme loftet :0D Ha' nu en vidunderlig weekend og tak for denne første uge efter efterårsferien. I næste uge skal vi grine og gyse lidt med halloween...
Uge 44 (28.10-1.11.2024)
Mandag - Vi har leget inde i dag, alle børn ha været lidt ramt af ændring til vintertid i weekenden! Vi har sunget, kigget i bøger og ikke mindst så har de tre store børn hoppet rigtig meget fra puffen i stuen, det synes de er helt fantastisk... medens de samler mod til at hoppe tæller de - 1,2,3 eller 5,6,7 eller noget helt tredie ;0) Milo og Victoria har hygget med klodser og balloner. Dagens ord blev - HOP!
Tirsdag - I dag har vi haft besøg af Tina og børnene, vi har fået skåret et par græskar ud med flotte ansigter - børnene reaktioner på at tage "snask" ud af græskarrene var meget forskellige - nogle ville kun bruge skeer og andre vænnede sig hurtigt til at indholdet var noget snasket... under alle omstændigheder fik de sig en vældig sanseoplevelse - og det er jo altid godt! Dagens ord - græskar.
Onsdag - For første gang dette efterår har vi været i hallen til formiddag :0D Massser af plads til at løbe, køre på små scootere, spille bold, hoppe, danse, slå kolbøtter og prøve at klatre i ribberne... Dagens ord - kolbøtte
Torsdag - HALLOWEEN og fotografering af børnene!!! Til morgen har Victoria og Milo været med til at udhule vores fælles græskar, det tog de faktisk i flot stil :0D Efter formiddagsmad gik vi til Maybritt, som lagde hus til fotografering - super sød fotograf som formåede at få de fleste børn til at skraldgrine... Hjemme igen fik vi græskarsuppe med orme (suppehorn), bræk (cremefraice og stegte bacontern) og afhuggede fingre (hjemmebagte grissini). Børnene var godt sultne og spiste godt...
Dagens ord - græskarsuppe (langt og svært ord)
Fredag er den 1. november (og ny side) !